Vinter på en ø



De sidste par dage, har det blæst på en måde, det kun gør her vest på. Jeg har virkelig skulle lære at holde af blæsten, der nogen dage kan være så vild og larmende, at den kan forveksles med H.C Andersens boulevard mandag morgen. Desuden erfarer man også hurtigt, at man som langhåret, aldrig skal gå ud af døren uden en hårelastik - hvis man altså vil gøre sig forhåbninger om at kunne se noget. Temperaturfaldet og behovet for hue og vanter røber også, at vinteren står for døren. Vinteren på en ø. Det betyder, at en del ting ændres.


Man kan på flere måder mærke, at turistsæsonen er ved at gå på hæld. Man kan nu gå en tur i byen uden at møde andre, Brugsen i Sønderho lukker kl. 11 om søndagen, og det tynder ud i mulighederne for kaffe 'to go'. Noget, jeg havde frygtet, og som jeg ikke rigtig fandt mig til rette i sidste vinter, hvor vi netop var flyttet her til. Det føltes på mange måder fremmed, og stod i skærende kontrast til vores hverdag i København. Måske det også blev påvirket lidt af, at jeg var højgravid og havde en del komplikationer, der gjorde, at jeg flere gange ugentligt, skulle til tjek på sygehuset i Esbjerg. Det var svært for mig at finde ro.

Men nu her på den anden side, i overgangen mellem efterår og vinter, føles det helt anderledes. På en virkelig god måde. Vinterens entré er faktisk lidt en lettelse for mig. Der er så mange mennesker, arrangementer og fester i løbet af sommeren - en stor del af ølivets charme, og noget som jeg knuselsker. Det er bare som om, at jeg til sidst fik nok. Nok af, at turisterne gik i snegletempo og tog billeder af hvert et gadehjørne. Nok af, at vi sjældent havde en weekend uden planer.

Det er på mange måder lidt paradoksalt, at noget af det, jeg holder aller mest af ved Fanø, også er noget af det, der er en lettelse at få fred fra. Det handler nok om, at det ene ikke kan fungere uden det andet, og at der skal være balance i det. Det er kontrasten i "årshjulet", der gør ølivet så fint og særligt.

Det passer på mange måder mit temperament rigtig godt. Jeg elsker at være social og have planer fra morgen til aften, men jeg har samtidig et stort behov for også at være en muldvarpe. Bare at være mig og min familie, og have tid til at være i mit eget hoved. Forsvinde lidt.


Jeg tror dog ikke, at det er noget for alle, at skulle tilbringe vinteren på en ø, og at have en hverdag i så store kontraster. Man skal kunne lide begge dele, og være klar på den omstilling, det kræver. Man skal kunne se charmen i de mange turister og arrangementer, men også kunne have ro i roen, der kendetegner vinterperioden.

Vi valgte bla. at flytte om vinteren, så vi var sikre på at "få den med", da især jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg kunne holde det ud. Det kan jeg heldigvis.

Man vænner sig hurtigt til, at en pandelampe er en god ting, hvis man skal ud om aftenen, og at man skal huske en ekstra liter mælk lørdag eftermiddag, så man slipper for at køre til Nordby efter den søndag.


Det kan måske lyde lidt helligt, men det er faktisk virkelig rart, at man ikke har mulighed for at handle ind, 24 timer i døgnet. Jeg har altid været umådelig dårlig til at huske at købe alt det vi har manglet. Også selvom, jeg har skrevet en indkøbsseddel - for den man skal også huske at have med. Jeg har derfor været typen, der handlede hver dag, hvis ikke flere gange om dagen (indtil vi opdagede nemlig.com). Jeg har også været trænet i at løbe i kiosken efter chokolade kl. 21. Det kan man ikke om vinteren. Brugsen i Sønderho lukker 17.30 i hverdagene, og henholdvis kl. 13 og 11 i weekenden. Og tro det eller ej, det er faktisk helt ok. Vi er blevet bedre til at huske det hele, eller klare os uden det, vi ikke troede vi kunne klare os uden. I det hele taget, har vores forbrug ændret sig markant, siden vi flyttede. Det er der faktisk flere der har spurgt ind til, hvorfor jeg overvejer at skrive et indlæg om netop det.


Udover at gå lidt i vinterhi, går barselsdagene med at planlægge og koordinere de ting, vi kan, inden vi får nøglerne til huset. Jeg ved nu en masse om douglas-gulve og varmeløsninger. Det havde jeg ikke set komme for et par år siden...


Jeg tror Vester er ved at vågne nu. Hans lur har også varet hele 23 minutter...


Tak fordi du læste med!



Seneste blogindlæg

Se alle

Hvorfor flytter I ikke bare?

At jeg er nysgerrig, er ingen hemmelighed. Jeg holder umådeligt meget af, at blive klogere på de mennesker, jeg omgås. Derfor kan det somme tider føles lidt omvendt, når jeg sidder og skriver indlæg t

Man ved man bor på en ø når #2

- radio, Ramasjang og børnelarm pludselig overdøves af en udefinerbar summen. Det var ikke en drone, eller resterne af hvepseboet under taget. Næ nej, det var såmænd naboen der spillede sækkepibe... u

Ø-barsel

Hej. Jeg lever stadig. Manglende søvn, gæster og lidt meget om ørerne, prioriterede min tid helt af sig selv - men jeg lever! Det samme gør min familie og vores øliv. Med alt hvad der dertil hører af

  • Black Instagram Icon