Man ved man bor på en ø når #1

- man slår sin personlige løberekord med næsten to minutter... fordi man bliver bange for mørket - man ved jo aldrig hvornår morderen slår til. Sønderho er KUL SORT om aftenen på denne tid af året (gadebelysning er ikke noget, man gør så meget i). Nogen ville nok argumentere for, at det ville være et virkelig dumt mordertræk at stå en onsdag aften i silende regn på en halvøde sti, hvor der sjældent kommer mennesker forbi. Men så igen - man ved jo aldrig. Jeg kom ihvertfald hurtigt hjem.


- man jubler af glæde (på den der måde, der både inkluderer high fives og et kampråb), når man kommer med som nummer otte i fastboerkøen til færgen.


- man bliver kørt hele vejen hjem af den lokale buschauffør - han havde jo alligevel en pause inden næste afgang, og synes at udfordringen med de smalle gader giver lidt ekstra sjov til arbejdsdagen.


- man ikke behøver at fortælle den ovennævnte buschauffør, hvor man bor. Han ved hvor alle bor. Ikke på den der creepy måde, men på ø-måden.


- kommentarsporet på den lokale facebookside koger over, da flere oplever, at giflerne hos Brugsen i Nordby ikke er så gode, som de var hos den gamle bager. Også er der dem, der ikke er enige. Det var ikke for sjov. #giffelgate


- den ældre generation af øboere højlydt protesterede, da den nye landbetjent stod klar ved svinget efter genbrugsstationen, og gav bøder for kørsel uden sele og for høj fart, for "han ved da, at vi altid kører uden sele og for hurtigt der. Så der skal han da ikke stå, det er tarveligt". Andre vil nok mene, at det var ganske tiltrængt med en ny landbetjent...


- man inderligt glæder sig til november-februar måned. Der smutter turisterne, og vi kan dermed handle i Brugsen uden at stå i kø eller snakke tysk.


- man ikke skal vise legitimation, pakkenummer eller sige sit navn i Brugsens pakkeshop. De ved hvem man er, og siger ofte selv til, når der er kommet en pakke.


- den lokale pædagogmedhjælper har fået sin søn til at skyde en krage, som hun har bag på knallerten hele vejen fra Nordby til Sønderho. Der var trods alt eventyrtema i børnehaven. Olga snakker stadig om den døde krage her et halvt år efter.


- man spiser kringle til hver en festlig lejlighed. Selvom man egentlig ikke kan lide kringle. Man orker bare ikke de dømmende blikke, når man siger, at man faktisk ikke bryder sig så meget om Fanø-kringle. Fanø-kringle er helligt på disse kanter.


Tak fordi, du læste med!

  • Black Instagram Icon