Hvad der er rigtigt for mig, er ikke nødvendigvis rigtigt for dig.

Da jeg forleden dag sad og klikkede rundt på nettet, faldt jeg over et blogindlæg, der satte lidt tanker i gang hos mig. Den slags tanker, man går og summer over uden helt at lande et sted. Indlægget er skrevet af Lasse, der er en den ene halvdel af bloggen Sidseloglasse.com. Her kommer han ind på, at de både hos dem selv og i deres venneflok oplever, at der er tendens til, at man "forsvarer" det boligvalg, man har gjort. En tendens, jeg sagtens kan nikke genkende til. Især, da vi de første par gange sagde højt til vores venner i København, "at vi nok var lidt trætte af byen, og at vi overvejede at flytte til en lille ø langt fra København". Omvendt kunne jeg også kende følelsen fra da vi stadig boede i byen, og snakkede med de venner, der var flyttet ud af København. Her var det bare forsvaret for ikke at have gjort samme valg som dem, der pressede sig på.

I virkeligheden, er det en fjollet situation. Omend sikkert ganske menneskelig.


For med hånden på hjertet, så tænker jeg ikke, at jeg har fundet den endegyldige opskrift på "det gode liv", mere end dem der bor i byen, har. Eller jo, det er den rigtige opskrift for MIN lille familie, som består af MIN mand og MINE børn. Hvad der er rigtig for DIN familie, kan jeg ikke kloge på mig. Og skal jeg ikke kloge mig på, eller mene noget om.


For det er her, det begynder at blive farligt. Hvis vi bliver skråsikre på andres vegne udfra de erfaringer, vi selv har gjort os med hensyn til boligvalg. Du vil måske tænke, at det giver sig selv. Det gør det vel egentlig også. Jeg synes desværre bare at der, særligt når det kommer til børn og familieliv, kan være tendens til, at linjerne for, hvad der er rigtig for mig, og hvad der er rigtigt for dig, kan blive lidt udviskede. Ihvertfald i den offentlige debat og tone. Og det er virkelig trist. Jeg husker tydeligt, da jeg stod som usikker førstegangsmor, med min lille baby i armene. Jeg anede ikke hvad der var op og ned, men gjorde (noget famlende), det bedste jeg kunne. Selvom jeg ikke spurgte, fik jeg alligevel tudet ørene fulde af, hvad der var rigtigt og forkert, når jeg surfede rundt på nettet, eller åbnede avisen. Det sidste, jeg havde brug for. Derfor kunne jeg ofte få følelsen af, at jeg skulle "forsvare" de valg jeg tog på vegne af mit barn - for man vil jo "det bedste for sine børn". Da jeg landede lidt mere trygt i morrollen kunne jeg pludselig se, at hvad der var rigtigt for mig, var ikke nødvendigvis det rigtige for naboen. Min rettesnor skulle ikke være andre, men min egen mavefornemmelse. Den erkendelse er bare svært at finde ro i, når man er sårbar, overvældet af følelser, usikkerhed og en beskyttertrang så voldsom, at man ikke kan kende sig selv.


Og hvad har det med vores flytning at gøre, tænker du måske. Det har alt muligt med vores flytning at gøre. Ganske enkelt handler det om, at hvad der er rigtigt for mig, ikke nødvendigvis er det rigtige for dig - heller ikke, når det kommer til boligvalg. Jeg håber, at folk læser denne blog, med den tanke inden for rækkevidde. At vi trives med at bo i en lille landsby med 285 indbyggere, i bunden af en ø, er ikke nødvendigvis lykken for alle børnefamilier. Og jeg tænker på ingen måde dårligt om de forældre, der vælger at gøre anderledes. Jeg tænker, at man kan få lige så sunde og velfungerende børn i en lille lejlighed på Nørrebro, som man kan få i et gammelt skipperhus på Fanø. Det handler om at mærke efter, hvad der føles rigtigt. Og den følelse er der, når alt kommer til alt, inden grund til at man forsvarer. Hverken overfor sig selv, ens netværk eller det større samfund.

Vi gør alle det bedste vi kan, især i vores forældreskab. Min kæreste og jeg trives her, så det er rigtigt for vores familie. Jeg kender dog også familier, der ville blive kvalt, hvis de boede her. Ligesom jeg ville blive, hvis jeg boede i et parcelhus i en lille provinsby.


Jeg håber derfor ikke, at bloggen kommer til at fremstår "som det eneste rigtige", men derimod et sted for nysgerrig, inspiration og indblik i, hvordan man også kan bo, leve og bygge.


Hvis man så en dag alligevel får forvildet sig selv og sin familie her hen, synes jeg selvfølgelig, at det er verdens bedste ide ;-).


Tak fordi, du læste med!



  • Black Instagram Icon